Vi søger rejsemontører til Sjælland
Vil du også med på vores stærke hold?
WOOD STEP søger til omgående tiltrædelse en dygtig tømrere/snedkere til trappemontage på Sjælland.
Hos WOOD STEP er vi stolte af de faglige traditioner. Solidt håndværk og fokus på detaljen er nogle af de kvaliteter, vi vægter højt. Vi har en ambition om at levere en service og et produkt ud over det sædvanlige!
Du bliver en del af et ”sammentømret” og stærkt team. Du får en spændende og afvekslende arbejdsuge, hvor du virkelig kan bruge mange facetter af dine færdigheder som håndværker. Ligesom du får gode kollegaer, du kan sparre med i hverdagen.
Det er vigtigt, at du formår at møde kunder med høj professionalisme kombineret med empati og godt humør. Du er sidste led ude hos kunden, så det indtryk du efterlader, er vigtig for den samlede kundeoplevelse.
Vi forventer at:
- Du er fagligt dygtig og har en udpræget faglig stolthed.
- Du og din familie har erfaring med rejsearbejde og er afklaret med, at jobbet som rejsemontør betyder lange arbejdsdage og dage, hvor du ikke kan være hjemme. Til gengæld har du en kort 4-dages arbejdsuge.
- Du har kundetække og et smittende humør.
- Du ser muligheder frem for begrænsninger.
- Det er en fordel hvis, at du er bosat i Østjylland. Vores hovedkontor er beliggende ved Randers.
Vi tilbyder dig:
- En afvekslende arbejdsuge – primært på Sjælland.
- 4-dags uge.
- Vi sørger for nødvendig oplæring.
- Vi stiller værelse til rådighed på Sjælland.
- Ud over en attraktiv timeløn, får du naturligvis udbetalt skattefri diæter og kørepenge.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV – gerne med foto til Afdelingsleder, Thomas Heilskov Andersen, thomas@woodstep.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas på tlf. 87 10 44 03.
Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende.