Trappemontører til Jylland

Vil du også med på vores stærke montørhold?

WOOD STEP søger til omgående tiltrædelse 2 dygtige tømrere/snedkere til trappemontage i Jylland. Evt. et makkerpar – eller en tømrermester, der kunne tænke sig et fast samarbejde.

Du bliver en del af et ”sammentømret” og erfarent team. Udover gode kollegaer, du kan sparre med i hverdagen, får du en spændende og afvekslende arbejdsuge, hvor du virkelig kan bruge mange facetter af dine færdigheder som håndværker.

WOOD STEP er en virksomhed med stolte faglige traditioner. Solidt håndværk og fokus på detaljen er nogle af de kvaliteter, vi vægter højt. Vi har en ambition om at levere en service og et produkt ud over det sædvanlige – fra A til Z.

Det er vigtigt, at du formår at møde kunder med høj professionalisme kombineret med empati og godt humør. Du er sidste led ude hos kunden, så det indtryk du efterlader, er vigtig for den samlede kundeoplevelse.

 

Vi forventer at:

  • Du er fagligt dygtig og har en udpræget faglig stolthed
  • Du og din familie har erfaring med rejsearbejde og er afklaret med, at jobbet som montør kan betyde lange arbejdsdage.
    (Til gengæld har du en kort 4-dages arbejdsuge.)
  • Du har kundetække og et smittende humør
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger

 

Vi tilbyder dig:

  • En afvekslende arbejdsuge – primært i Jylland
  • 4-dags uge
  • Vi sørger for nødvendig oplæring
  • En attraktiv timeløn

 

Kunne du tænke dig at være en del af WOOD STEP´s succes – og blive ansat hos Danmarks største leverandør af trætrapper?

Så ring omgående til vores montageleder Kristina på 87104451 for yderligere oplysninger, eller send din ansøgning til kristina@woodstep.dk

Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 15. september 2019