Lejlighedssammenlægning i København

Lejlighedssammenlægning i København

 

Lejlighedssammenlægning i København

”Vi er bymennesker, og det er her, vi hører til,” siger Ivan. Sammen med Mei og parrets førstefødte bor han i en perfekt beliggende bylejlighed i København med udsigt til Frederiksberg have.
Parret har med en lejlighedssammenlægning, hvor loftsrummet er blevet inddraget, fået føjet en ekstra etage til lejligheden, så den nu er på hele 260 m2. ”Det tog flere år at få lov af ejerforeningen, men det har været ventetiden værd,” fortæller Ivan.
Med sammenlægningen har familien fået ekstra plads til at prioritere: en tempereret vinkælder på loftet, kontor og plads til børn.

Trappen var et vigtigt element i ombygningen
”Det er den mest dekorative bygningsdel, og så er den lækker at gå på,” siger Ivan om trappen, som er specialfremstillet til lejligheden. Trappen havde høj prioritet, da parret skulle realisere sine ombygningsdrømme. Her blev ikke gået på kompromis.  
Ivan og Mei blev anbefalet WOOD STEPs arkitekt, da de skulle have tegnet en trappe ud fra de tanker, de selv havde gjort sig om design og placering. Tegningerne af den færdige trappe blev leveret i 3D – inden køb, så det var ikke svært for Ivan og Mei at beslutte sig. Se Ivan og Mei's trappe her

 

 

Fordele ved en lejlighedssammenlægning

I takt med at hovedparten af os tilbringer stadigt flere timer på farten med aktiviteter, der foregår udenfor hjemmets 4 vægge, bliver det stadigt vigtigere at "hjemme" føles som et ægte frirum. Det skal være et samlingspunkt for familien, men der skal også være plads til at alle familiemedlemmer har sit eget.

Føles lejligheden for trang behøver du dog ikke nødvendigvis at flytte, hvis du ellers er glad for at være, hvor du er. I stedet kan løsningen være en sammenlægning med den over- eller underliggende lejlighed – eller som i Mei og Ivans tilfælde: at inddrage et loftsrum.

Flerplansbyggeri har fået en renæssance. Det har nemlig mange af de kvaliteter en moderne familie efterspørger:
 

  • Flere indretningsmuligheder
    Mulighed for at skabe spændende lysindfald, anderledes rumoplevelser og fx. trappeløsninger, som tilfører boligen et personligt præg.

  • Plads til hele familien
    Der er plads til at prioritere ekstra værelser og fx børneafdeling.

  • Beliggenhed
    Ved at bygge i højden skal du ikke nødvendigvis gå på kompromis med antal kvadratmeter og/eller beliggenhed p.gr.a. høje grundpriser.

 

Trappe i bylejlighed

Praktik

Før du kaster dig ud i en ombygning er der et par praktiske detaljer, du skal have styr på:

  • Du skal have en tilladelse fra ejerforeningen i ejendommen.
    (Check vedtægterne i ejerforeningen.)

  • Søg juridisk og byggeteknisk tilladelse hos kommunen.
    (Tilladelse til sammenlægning + byggetilladelse.)

  • Det er en god idé at søge ekstern rådgivning i flere faser af ombygningen:
    Fx når du skal finde frem til den rigtige planløsning og rumdeling. Og når du skal finde frem til hvordan en evt. trappe bør placeres i fht. den måde I kommer til at bruge rummene på, hvor meget den må fylde, materialevalg o.s.v.

    Få hjælp af en af vores erfarne trappeARKITEKTer®

 

Trapperepos i bylejlighed