Benjamin, juni

Klassisk trappe til murermestervilla

”Vi var på udkig efter en trappeløsning, der kunne åbne rummet op i vores éntre. Det, må man sige, er lykkedes – det er en helt ny oplevelse at træde ind i huset, nu hvor den nye trappe er på plads.

Vi har købt et gammelt hus der, skulle totalrenoveres. Entréen var ikke for god – der manglede lys, og den gamle kvartsvingstrappe var klemt inde mellem to vægge. Inden vi kontaktede Janus fra WOOD STEP, så vi os lidt omkring – blandt andet på Instagram: Hvilke trapper har andre fået lavet, hvordan kan pladsen udnyttes bedre i entréen, hvad synes vi godt om – og hvad passer i det hele taget til huset? De overvejelser havde vi haft, da Janus kom på besøg.

Det har været en behagelig proces. Janus har designet en trappe, der løser nogle af de praktiske udfordringer i entréen, som gjorde det svært at få regnestykket til at gå op. Han har hjulpet os med at se mulighederne i rummet trods skråvæg, døre og vindue.

Trappens placering er den samme som før, men væggene er fjernet. Trappen har detaljer, der gør den god at gå på, og så er vi rigtig glade for designet, som vi synes passer godt til huset.”

– Benjamin

 

Fakta om trappen

Det har været en god proces at designe Benjamins trappe. Vi har fået lavet et trappedesign, der løser flere praktiske udfordringer i rummet. Samtidig er der skabt et flot lysindfald, der forvandler den gamle trange 60’er entré til en hall, der byder velkommen, når man træder ind ad døren.

Trappen er designet med repos, så den går fri af døren til kældertrappen, dør til toilet, vindue og skråvæg.
Den nye kvartsvingstrappe har samme placering som den gamle, men for at fjerne fornemmelsen af at trappen fylder hele rummet, når man træder ind ad hoveddøren, er væggene omkring trappen fjernet og trappestolpen rykket op på andet trin.

For at gøre det nemt efterfølgende at få lukket af til kælderen under trappen, er det buede hovedstykke ført helt til gulv.

Trappespecifikationer

  • Klassisk kvartsvingstrappe med sort håndliste og buet hovedstykke
  • Repos, der gør trappen fri af døre, vinduer og skråvæg
  • Bloktrin for en mere harmonisk trappestart
  • Trin i egeparket, der matcher sildebensparketgulvet
Benjamin, juni