Maria & Kristian, november

Trappe til 50’er hus med kælder og førstesal

”Vi fik sammen talt os frem til, hvilken trappe, der var det rigtige for os. Og resultatet er vi mere end tilfredse med! Den smukke egetræstrappe forbinder hele huset fra kælder til 1. sal. Fra entreen har man et flot kig op til kip på 1. salen. De fine organiske former på trappen giver et indtryk af sammenhæng, æstetik og kvalitet.


Vi har fået god vejledning, der har gjort det nemt at træffe de rigtige beslutninger undervejs.
I vores hus er tingene vendt lidt på hovedet – stue og køkken er på førstesalen. Derfor rådede WOOD STEP os til at vælge en ekstra bred trappe, der ikke er for stejl. Der skal jo tages mange skridt på trappen hver dag, så det er vigtigt, at den er god at gå på.

 

Vores yndlingsting ved trappen er de buede hjørner, der er prikken over i’et. Det er en af de detaljer, vi er særligt glade for. I stedet for at trappen bare ender i en firkantet stolpe har den et naturligt rundet forløb.

– Maria & Kristian

 

Fakta om trappen

Trappen til førstesalen er det første man ser, når man træder ind i Maria og Kristians entré. Det er også husets trafikknudepunkt. Der er helt naturligt mere trafik på en trappe til brugsrum som stue og køkken, end fx et soveværelse, og det bør der tages højde for, når trappen designes. Ekstra bredde og det rigtige forhold mellem trinhøjde og trindybde, gør Maria og Kristians trappe meget behagelig at gå på.

Som en praktisk detalje, er trappen også forberedt til, at der kan bygges en væg til kælderrummet. Det kan ellers være en udfordring at løse elegant, når først en trappe er monteret. Vi har ført hovedstykke til gulv og monteret en stolpe, så væggen mellem trappe og kælder nemt kan integreres naturligt.

Mens vi har haft forholdsvis frie hænder i fht. plads til trappe til førstesal, har vi været mere låste i kælderen. Her skulle findes en løsning på et vandrør, der var i vejen. Typisk vil man flytte trappen lidt ud fra væggen for at give plads, men det er ikke nødvendigvis den rigtige løsning. Her er det en fordel, at vi kan sparre med vores dygtige montører. De ved præcis, hvad der er praktisk muligt, og hvordan vi løser sådan en udfordring med et flot resultat. Problemet er løst ved at føre vandrøret ud igennem første stødtrin, og bagerste vange har fået et knæk – røret er skjult, uden kompromiser.

 

Trappespecifikationer:

  • To trapper over hinanden, der forbinder kælderplan med 1 sal
    Krumningstrappe til førstesal, ekstra bredde
    Halvsvingstrappe til kælder, tilpasset vange og stødtrin til omgivelserne
  • Balustre RS10, hvidmalet
  • Håndliste HL3 55x70mm i eg, lakeret
  • Trin i eg, matlakeret – rustik sortering
  • Lukket med stødtrin
  • Krumningstrappen er forberedt til etablering af væg:
    Hovedstykket er ført til gulv i hjørne
    Ekstra stolpe under forvange, ført til gulv

 

Lenette Olsen, TrappeARKITEKT®

Maria & Kristian, november