Anette, april

”Min trappe er en erstatning for en næsten 100 år gammel trappe, som der var gået ægte hussvamp i. Den gamle trappe var ikke blevet behandlet særligt pænt, og den var lidt vel træt. Den kunne ikke reddes, da svampen var gået i træværket, og borebiller havde også gjort den lettere porøs.

Det var en relativ enkel trappe ned til min kælder. Den var solid og stejl og gjorde ikke meget væsen af sig.

Min nye trappe er en kopi i moderne udførsel, og den skal også holde 100 år. Den står en del skarpere i det, og jeg besluttede, at den skulle være et festligt indslag i en ellers trist kælder. Så jeg har lakeret den rødbrun efter inspiration af en violin. Den er lakeret med Tonkinlak med pigment i egen dosering for at holde huset i så originale materialer som muligt.

Jeg er glad for den, fordi den giver mig en chance for at gøre min kælder lidt lækker og festlig. Derudover er den selvfølgelig solid og brugbar.”

– Annette

Fakta om trappen

Kældertrappen er en tro kopi af husets originale snedkertrappe – blot i en 2018-version. Den oprindelige trappe var udført med hele planker i trin og vanger – den nye trappe er konstrueret i stavlimet fyrretræ. Det gør den stærk og modstandsdygtig.

Udover en omhyggelig opmåling i rummet, der tager højde for, at ikke alle vægge og gulvet nødvendigvis er i vater i et kælderrum, tages der også højde for trappens placering. Hvis en kældertrappe placeres direkte op af en ydermur, hvor der kan være fugt, skal der være ekstra afstand til væg. Der skal være mulighed for, at fugten ventileres bort inden fugten trænger ind i trappens trædele. Annettes kældertrappe er rekonstrueret ud fra de originale trappedele. I andre tilfælde kan gamle tegninger eller billeder være med til at genskabe en ny trappe.

  • Rekonstruktion af original trappe ud fra oprindelige trappedele
  • Ny højde
  • Særlig startstolpe genskabt
  • Stavlimet fyrretræ
  • Ingen propper i vange
  • Leveret ubehandlet
Anette, april