En specialdesignet halltrappe - T4
WOOD STEP’s trappe T4 er en specialdesignet halltrappe. Trappen adskiller sig en smule fra mange andre halltrapper, da den har underliggende vanger og synlige ender på trin. Det giver trappen et andet visuelt udtryk og andre muligheder for at lave fine detaljer i trappens forløb.
En trappe med underliggende vange har et svævende udtryk. Når trappen samtidig forfines med flotte profileringer og drejede balustre, holder trappen sin tyngde som en flot halltrappe bør have.
Trin er tilpasset mod væg, og bliver et fremtrædende element i trappen. Det giver trappen en smuk detalje, at de profilerede trinforkanter fortsætter langs enden af trinene, og afsluttes af på trinnets bagkant ind mod vange.
Hovedstykket, som starter trappen i stueetagen, er placeret på et buet klodstrin. Hovedstykket er profileret og håndlisten er udført med en ”snegl”, og følger harmonisk trappens buede forløb. Ved trappeslut er trappens gelænder, og det vandrette værn, forbundet i en snegl, som ligger sig på en rund stolpe med lodrette profileringer.
Specifikationer for T4:
- Trappen er hvidmalet med trin og håndliste i eg kl. 1.
- Håndliste: HL3
- Balustre i trappen er specialdrejet
- Trappestart 180 gr. lukket/profileret hovedstykke placeret på lukket klodstrin
- Trinforkant og trinender er profileret
- Vandret værn på 1. salens balkon er udført i et buet forløb
- Liggende vange i vandret gelænder med vangepynt
- Ingen synlige propper på udvendig side af trappens vanger eller hovedstykker