Trappedesign

Vejen til din drømmetrappe

Vi leverer kvalitetstrætrapper i 3 kategorier: BASIC, SPECIAL og UNIKA. Alle trappetyper er kendetegnet ved vores høje kvalitet og finish, men det der adskiller dem er primært detaljegraden og dermed produktionstiden.

Her ser du, hvilke steps der er i en trappeproduktion – hvis du vælger en BASIC, SPECIAL eller en UNIKA løsning:

Ovenstående er vejledende leveringstider, der kan variere afhængig af belægningsgraden i produktionen.
Ikke alle har brug for, at gennemgå alle de beskrevne trin. Er du i tvivl om vejen til din drømmetrappe, er vi hos WOOD STEP klar med råd og vejledning. Find vores kontaktoplysninger her.

WOOD STEP BASIC trappe

BASIC-trapper består af elementer fra vores faste standardsortiment, og de har et enkelt men professionelt kvalitetslook. Der er tale om enkle trapper, som også egner sig godt i projekter, hvor der f.eks. er behov for mange ens trapper (rækkehusbyggerier eller lign.). Trapperne kan leveres uden montage, hvis du selv ønsker at stå for det – evt. i samarbejde med din egen tømrer eller snedker.

Med en WOOD STEP BASIC trappe går du ikke på kompromis med kvaliteten – men da trapperne består af elementer fra vores standardsortiment er der en kortere produktionstid – og en montageproces, der er overskuelig. I kategorien er trapper med stolper, håndlister og balustre fra vores faste men bredde sortiment samt opsadlede trapper med standardudførsel.

WOOD STEP SPECIAL trappe

SPECIAL-trapper fra WOOD STEP udgør størstedelen af vores leverancer og er trætrapper med detaljer, der kræver lidt mere end BASIC trappeløsninger, f.eks. specialoverfladebehandling eller særlige tilpasninger. I denne kategori finder du også løsninger med integreret lys eller andre særlige detaljer. Men også minimalistiske trapper, musetrapper og detaljerige hall-trapper hører til i kategorien.

Kvalitet og lækre detaljer er i fokus – med en SPECIAL-trappe fra WOOD STEP. Du får derfor en trappe, der passer til dit byggeri og din stil.

SPECIAL-trapper leveres inkl. montage, da de komplekse løsninger bør håndteres af vores trappemontører, der er specialister i netop WOOD STEP’s kvalitets trappeløsninger.

WOOD STEP UNIKA trappe

I UNIKA-kategorien finder du WOOD STEP trapper, som er helt unikke og specialtilpassede. UNIKA er vores high-end kategori – helt i luksusklassen. Trapperne i denne kategori er typisk større komplekse projekter i nye byggerier og renoveringsprojekter, eller kopitrapper som monteres i forlængelse af eksisterende hovedtrapper i gamle bygninger. Vi udfører også unikke arkitekttegnede løsninger – og bidrager gerne med vores erfaringer og anbefalinger – så vi sammen kan skabe den helt ekstraordinære løsning uden kompromisser.

UNIKA-trapper leveres kun inkl. montage, da de komplekse løsninger skal håndteres af vores trappemontører, der er specialister i netop WOOD STEP’s kvalitets trappeløsninger.