Spørgsmålet ligger åbent endnu – først d. 8. november afgøres det, hvem det bliver, der løber med æren i år. WOOD STEP er med i opløbet. Vi er nominerede i Region Østjylland.

Hvert år kårer revisionsfirmaet PwC Årets Ejerleder. Vinderen skal findes blandt 5000 ejerledede virksomheder i hele landet. Heraf er 120 virksomheder fordelt på 7 regioner, blevet udvalgt og interviewet af lokale juryer bestående af sidste års regionsvinder, en lokal erhvervsperson og repræsentanter fra samarbejdspartnere.

Årets tema er tillid
Det er ikke bare tørre tal og fakta, der bestemmer hvem kandidaterne, og i sidste ende, den endelige vinder bliver. I år er temaet for kåringen Tillid, og derfor er ordentlighed og evnen til at skabe tillid hele vejen rundt, et af kriterierne for årets nomineringer.
WOOD STEP er nomineret kandidat i Region Østjylland! Det er vi utroligt stolte af. D. 31.10 kåres Østjyllands regionsvinder, som går direkte videre i slutfeltet til Årets Ejerleder 2018.