På udkig efter en ny kældertrappe til din bolig?

Hos WOOD STEP har vi mere end 30 års erfaring med at designe og producere kvalitetstrapper til ethvert behov. Hvad enten du er på udkig efter en sammenhængende løsning med trappe fra kælder til 1. sal eller blot en trappe fra stue til kælder, så har vi ekspertisen og erfaringen til at rådgive dig om den rette løsning.

Kældertrappe: valg af trappetype og stilart

Når det er tid til at etablere en ny trappe til kælder, er der mange overvejelser i processen.
Hvilke materialer skal man vælge, og hvilke bør man gå udenom? Skal det være en kældertrappe i træ, eller skal det være en kombination af flere materialer?
Hvilken stil passer til resten af huset og til eventuelt andre eksisterende trapper i huset?

En trappe er sjældent en standardløsning, og hos WOOD STEP sætter vi en dyd i at opfylde trappedrømme med alle de individuelle behov og ønsker, det indebærer.
Hvad enten du drømmer om en trappe i klassisk stil med sort håndliste, buet hovedstykke og smukke trin i egeparket, der matcher sildebensparketgulvet, eller du ønsker en kældertrappe med et mere minimalistisk udtryk.

Hvilken trappe fylder mindst?

Først og fremmest må man se på, hvilken type trappe der er plads til eller gør sig bedst i rummet – skal det være en ligeløbstrappe, kvartsvingstrappe, halvsvingstrappe, vindeltrappe eller trappe med repos? Ofte kan der være gode muligheder for endda at pladsoptimere med et nyt trappedesign i forhold til det eksisterende og ligeledes skabe en helt anderledes fremtoning af trappen og rummet.

Kældertrappe mål: opmåling af indvendig trappe til kælder

Ved etablering af en ny kældertrappe indendørs, er det bl.a. vigtigt, at trappehullet beregnes korrekt, og at trinhøjden bliver rigtig, så trappen bliver god at gå på. Bliver trinnene for høje, vil trappen blive mere stejl at bruge, og hvis trinnene omvendt bliver for lave, kan det føles unaturligt at gå på trappen.

Som hovedregel vil den mest optimale trinhøjde være på mellem 18-21 cm. alt efter hvem, der skal bruge trappen – er der tale om ældre mennesker, foretrækkes en trinhøjde i den lavere ende.
Hvis trappehullet skal flyttes, eller trappen ændres markant fra den forrige, kan der også være behov for en ny trappehul beregning.

Hvilke krav og regler for kældertrappe skal man være opmærksom på?

Der er nogle vejledninger i bygningsreglementet til udformning af trapper i fælles adgangsveje, som det kan være en god ide at anvende som vejledning i sit trappeprojekt til kælderen. Her står bl.a. beskrevet nogle krav i forhold til trappens bredde, den frie højde over trappen, forholdet mellem grund (trin) og stigning (højdeforskellen mellem trinene) samt sikring af trappen i form af værn eller gelænder. Alt dette kan vi hos WOOD STEP også vejlede dig i, når du køber din trappe hos os.

Gelænder: kældertrappe og det rigtige valg af værn

Når det kommer til trappens gelænder, er der – ligesom for selve trappen – utrolig mange valgmuligheder, som hver især giver trappen meget forskellige udtryk. Skal man f.eks. vælge en løsning med et gelænder i hærdet/lamineret glas og beslag i børstet stål? Eller vil det passe bedre til husets stil med balustre og håndliste i træ? Og vil det være smukkest med firkantede eller runde balustre? Hertil kommer også betragtninger i forhold til sikkerhed – særligt hvis der er små børn i huset.

Få professionel hjælp af trappeARKITEKTEN®

Som det fremgår af ovenstående afsnit, er der mange overvejelser, beslutninger og krav, man skal være opmærksom på forud for køb og etablering af kældertrappe.

Hos WOOD STEP kan du booke en trappeARKITEKT®, der kan hjælpe dig med at opfylde trappedrømmen og samtidig give dig den helt rigtige rådgivning og hjælp undervejs i projektet. Med trappeARKITEKTEN® kan du sikre dig, at alle muligheder bliver afdækket, så du får valgt en fremtidssikret løsning, der både er brugbar nu og på sigt i takt med, at behovene ændrer sig. Arkitekten kan rådgive dig omkring hele planlægningsprocessen, så du får det bedst mulige udgangspunkt for at træffe de rigtige beslutninger, inden opsætning af trappen. Læs mere om trappeARKITEKTEN® her.

Ny kældertrappe pris – hvad koster projektet?

Som med de fleste andre byggeprojekter, er det meget rart at kende budgettet på sit trappeprojekt, inden man giver sig i kast med det. Prisen på en kældertrappe kan selvsagt variere meget alt efter design, trappetype, størrelse og materialevalg. Vi har lavet en guide omkring trappepriser, hvor du kan læse mere om, hvad der bestemmer prisen på en trappe og ligeledes hvilke valg, der ligger i den mere prisvenlige ende kontra hvilke valg, der er mere omkostningstunge. Du kan også downloade vores guide til trappekøb her.

Besøg vores showroom og find inspiration og vejledning

Hos WOOD STEP giver vi dig mulighed for at besøge et af vores showrooms, så du kan se vores store sortiment af trappeløsninger og lade dig inspirere til dit eget projekt. Det giver dig en fantastisk mulighed for at opleve og mærke kvaliteten, sammenligne modeller, gelændere, balustre m.m. og vælge materiale og finish til din drømmetrappe. Vores dygtige og erfarne trappekonsulenter står ligeledes klar til at rådgive og inspirere dig på stedet.

Vi har showrooms i Jylland, på Fyn og på Sjælland – se mere info her. Du kan også booke et gratis og uforpligtende online møde med en af vores trappeARKITEKTER®.