Ivan, december
Besøg i trappeudstillingen gjorde det nemmere at vælge rigtigt
”Det var et åbent hus i udstillingen ved Havndal, der fik os til at vælge en trappe fra WOOD STEP. Selvfølgelig først og fremmest fordi vi her fandt den stil, vi var på udkig efter. Men også fordi besøget var en rigtig god oplevelse, som gav os indtryk af, at her er styr på tingene. Efter besøget bad vi Christian (TrappeARKITEKT®) om at komme ud og måle op til trappen.
Vi har talt frem og tilbage med Christian om design og mulige konstruktioner. Den nye trappe er en del af en større ombygning, hvor alt inde i vores hus er revet ned og bygget op igen. Trappens placering skulle blandt andet flyttes fra den ene ende af huset til den anden, så allerede inden besøget i udstillingen havde vi gjort os mange tanker om stil, materialer og udtryk. Egentlig havde vi forestillet os en ligeløbstrappe, men det frarådede Christian, da det ville give en alt for stejl trappe.
Det råd har vi ikke fortrudt, vi lyttede til. Det fungerer godt med et lille sving på trappen. Og så er vi rigtigt glade for afslutningen af trappen på første sal, som passer perfekt sammen med den akustikvæg, vi havde købt, inden vi valgte trappe.”
Ivan
Fakta om trappen
Vi har haft flere snakke om trappedesignet undervejs i processen.
Trappegelænderet var et af fokuspunkterne. Skal trappebalustrene gå lodret eller vandret? Løsningen, Ivan endte med at vælge, er dyrere end lodrette balustre. Men vandrette stålbalustre, der følger vangens buede forløb, er netop med til at give trappen sit unikke særpræg. Og det var ønsket: En trappe, der indtager rummet – ikke omvendt.
På 1. salen er gelænderet synligt i et vindue. Også her har vi vendt forskellige løsninger, der både visuelt og funktionelt fungerer optimalt. Vægstolpens placering giver ekstra stabilitet, og håndlisten stikker 20 mm forbi stolpe med endeprofil, for at slutte pænt af på bagsiden.
Design og funktionalitet er altid en balance. På trappens 1. løb er gelænderet fravalgt, da det er en mere elegant løsning, end gelænder på et forholdsvis kort stykke.
Ivan har selv monteret trappen. Opmåling og proces omkring opmåling, design og konstruktion af trappe er altid den samme, men trappen leveres her uden den trinafdækning som er standard, når vi monterer trappen.
Trappespecifikationer
- Håndliste: HL6 Ø50mm
- Symfoni gelænder med træstolper
(vandret liggende stålrør ø12mm) - Stolper i eg: ST4
- Hvidmalet vange
- Trin, håndliste, stolper og bundliste i eg kl.1 – olieret
- Mount-in, skjult trinmontage
Christian Munk Pedersen, TrappeARKITEKT®