Vores PEFC certificerede loftstrappeløsning – POLAR TOPKARM/POLAR STEP er nomineret til en af Byggeriets 3 klimapriser.

Vi bliver en del af et meget kompetent og stærkt opløbsfelt, når årets klima “oscar-uddeling” finder sted på Byggeri 18 i marts. Derfor er vi både glade og stolte over nomineringen.
Der bliver uddelt i alt 3 klimapriser på messen – Byggeriets Klimapris, Byggeriets Miljøpris – og Byggeriets Energipris, som er den kategori, vi er nomineret i.

PEFC certificeret loftstrappeløsning er nomineret
Det er vores loftstrappeløsning POLAR TOPKARM/POLAR STEP, der er den nominerede kandidat. Loftstrappeløsningen har været en del af vores produktsortiment i mange år og er anerkendt i branchen som en af markedets bedste. Udover at være god for indeklima og økonomi for den enkelte husejer – ja, så er den nu også PEFC certificeret. Det vil sige, at træ anvendt til at producere loftstrappen kommer fra bæredygtige skovbrug.

Netop fokus på klima set i et bredere perspektiv er den røde tråd i de nominerede produkter.
Se alle kandidaterne der er indstillet til Byggeriets Klimapriser.