Unika trapper til prisbelønnet renoveringsprojekt
Renovering af Retten i Aarhus modtager Snedkerprisen 2021. Hos WOOD STEP er vi stolte af at være en del af dette flotte og unikke projekt. Hack Kampmanns nationalromantiske mesterværk, der huser retten i Aarhus, har gennemgået en omfattende renovering, herunder et trappeprojekt bestående af en kvartsvingstrappe og 4 halvsvingstrapper.
“Vi har sjældent set en trappe, som har krævet så meget opmærksomhed som trapperne til retsbygningen. Hele processen fra første skitse har taget et halvt år og er udarbejdet i tæt dialog med arkitekten og Slots- og Kulturstyrelsen. Det hele er lavet i hånden, udformet efter forskrifter fra trappenormer fra 1800-tallet. Åretegningerne følger hinanden i det særligt udvalgte knastfri fyrretræ. Det har været en utrolig spændende proces.”
Trappespecifikationer:
– Alt er udført i olieret fyrretræ
– Trin er med en øget lamelbredde
– Håndlister, balustre og trinforkanter er i specialprofil
– Vandret gelænder er monteret i liggende vanger for et sammenhængende forløb
Læs mere om det unikke projekt her.
Har du brug for sparring og rådgivning på lignende trappeløsning, så tøv ikke med at kontakte os.