Åben ligeløbstrappe med et smukt gelænder - T90

En håndlistekrumning til gulv er prikken over i’et på denne ligeløbstrappe – en fin detalje på gelænderet, der giver den smukkeste sammenhæng mellem trappedelene i egetræ og gulvet i samme træsort.

Trappen er monteret hos Charlotte og Fredrik, som vandt Nybyggerne i 2018, og nu har kastet sig over et renoveringsprojekt – denne gang af drømmehuset.

Vi bestilte vores nye trappe hos WOOD STEP efter et besøg i deres showroom, og vi kan slet ikke rose både service og resultat nok. Lige fra showroomet, hvor vi blev vejledt af dygtigt personale om de forskellige muligheder tilpasset vores stil og praktiske udfordringer – Til næste skridt hvor de kom ud og målte op, uden vi skulle gøre noget. Så kom trappen, som deres egne montører satte op uden problemer, samt en hems (værn + hemsestige) og børnegitter udført med øje for vores hus og i smukt egetræ som matcher både trappe og hems.

Udover god service er resultatet smukt. Den flotte trappe i varmt egetræ er klassisk og i super kvalitet – alt hvad vi kunne ønske os.

Charlotte & Frederik

Indehavere af Instagram profilerne @charlottemjakobsen og @fredrik.hk, hvor man kan følge renoveringsprojektet af deres drømmehus.

Specifikationer:
Trappen er uden stødtrin for at give luft og åbenhed til entreen.

Trin er udført i olieret egetræ og i vores rustik sortering, som er naturnær med knaster.

Gelændertype:
Balustre: RS30 (30×30 mm).
Håndliste: HL3 i eg, olie.

Start: Håndlistekrumning til gulv.

Slutstolper: ST5 i 90×90 mm med stolpehat SH5 i eg.

Glat forvange uden synlige propper på udvendig side.

For at øge sikkerheden for parrets børn er et vandret gelænder og børnelåge monteret på øvre plan for at skærme trappehullet. Ligesom der ved en eksisterende betontrappe i huset er monteret væghåndliste, børnelåge og vandret gelænder. Alt er i udførsel som trappens gelænder.