UNIKA halltrappe i gyldne og elegante farver - T91

T91 er en rigtig WOOD STEP UNIKA halltrappe. Trappen forbinder rigtig mange elementer i huset og giver rummet et ekstraordinært udtryk.

Rummet karakteriseres ved lameller på væggene, fritliggende bjælker, alkove under trappen og farvekombinationen mellem den karakteristisk gyldne egetræsfarve og den minimalistiske sorte farve.

Alle disse elementer samles og gengives i trappen. Husets oprindelige fritliggende bjælker afspejles i trappens robusthed med 80 mm trin og stødtrin.

Det øverste trappeløb er sammensat som musetrappe, så trappen beholder sin enkelhed. At trappens øverste løb er selvbærende, giver mulighed for en fin udnyttelse under trappen. I dette tilfælde udnyttes pladsen til en alkove. Væggene omkring trappen er beklædt med lameller i egetræ på sort baggrund. Farvekombinationen er ført ud i trappens design med opbygningen af de nederste trin. Det nederste forløb af trappen er udført som en stor repos med trin på 2 sider. De store trin blive en integreret del af rummets indretning ved at indbyde til at opholde sig på trappens nederste del. Det er er skoene bindes eller børnelegen fra alkoven forsætte.

Prikken over (et meget stort) ”i”, er LED-lys i trappetrin og håndliste.

Specifikationer:
Trappen er lukket med stødtrin.

Trappen er udført i egetræ klasse 1, som er behandlet med naturolie.

80 mm gennemgående egetræsstave i trin og stødtrin bærer trappens øverste løb.

Glasset som er hærdet og lamineret, er monteret på siden af trappen med sortmalede punktbeslag.

Vandret glas er monteret i husets hvidmalede inddækning.

Håndliste: 60 x 60 mm.