To kvartsvingstrapper - T96

Et trappeforløb der praktisk talt løber fra kælder til kvist. Trapperne er udført som to kvartsvingstrapper, der løber hen over hinanden.
Ønsket til trappens design har været enkelhed og lethed kombineret med elegance, hvor trapperne naturligt falder ind i omgivelserne. Resultatet kan ses på vores nye WS SPECIAL T96 trapper. De runde balustre og trappernes åbne forløb uden stødtrin giver lethed. Den profilerede håndliste i det buede forløb giver sammen med de enkle balustre trappen elegance og et harmonisk udtryk. Balustrene er udført i bruneret messing, og sammen med egetræstrinene passer disse elementer perfekt til de flotte egetræsgulve og resten af husets omgivelser.

  • Specifikationer:
  • Åbne trappeløb uden stødtrin.
  • Trin og håndlister i eg kl. 1 behandlet med naturolie.
  • Balustre i bruneret messing.
  • Glatte forvanger uden propper på udvendige sider.
  • Liggende vanger danner inddækning i trappehullerne.
  • Trappestart i kælder: Håndlisten buer og går til gulv.