Loftstrappeløsningen POLAR STEP og POLAR TOPKARM er i dag blevet kåret som vinder af Byggeriets Energipris 2018.

På podiets som vinder af Byggeriets Energipris 2018
WOOD STEP er i dag blevet kåret som vinder af Byggeriets Energipris 2018. Med på podiet, som vinder af henholdsvis Byggeriets Klimapris, Miljøpris og Særpris, var Kronospan, Komproment og H+H Danmark A/S. Det er loftstrappeløsningen POLAR STEP med POLAR TOPKARM, der er blevet kåret som vinderprodukt. Loftstrappeløsningen har en unik isoleringsevne. Og så er den tilmed 100% PEFC certificeret.

Priserne er branchens anerkendelse til de virksomheder og produkter, der har formået at skille sig særligt ud og gøre en positiv forskel, når det handler om udvikling af bæredygtige og energieffektive byggematerialer, der gør det nemt at bygge klimavenligt.
At det er med opbakning fra hele branchen, betyder meget – fortæller en både glad og stolt direktør Michael Frandsen, som kaldte prisen for et stort og vigtigt skulderklap til indsatsen for at udvikle energieffektive produkter til byggeriet.

– Det giver os naturligvis motivation til at fortsætte vores arbejde. Det er dejligt at se, at så mange danske virksomheder netop i disse år har energieffektivitet som et væsentligt fokuspunkt. Det vil styrke dansk konkurrenceevne på internationale markeder, sagde han.