trappeARKITEKTEN® kan hjælpe dig med at afdække dine muligheder her og nu, når du skal købe trappe. Hjælpen sikrer dig også, at du får valgt en fremtidssikret løsning, der ikke kun er brugbar i dag, men også tilpasser sig familiens behov, i takt med at behovene ændrer sig – fx når I går fra at være småbørnsfamilie til at være familie med teenagere. Arkitekten kan rådgive dig omkring hele planlægningsprocessen, så du har det bedste beslutningsgrundlag, inden din trappe overhovedet sættes i produktion.
Der går mange overvejelser og beslutninger forud for køb af trappe. De beslutninger, du træffer nu, er vigtige. Afhængig af dit byggeprojekts omfang skal du fx være opmærksom på hvilke byggeregler, der gør sig gældende, når 1.salen eller kælderen skal inddrages i beboelsesarealet, hvilke krav en trappe skal leve op til for at opfylde bygningsreglementet, hvilke materialer, du skal vælge – og hvilke, du bør gå udenom, hvis du vil undgå unødige ærgrelser, hvordan du børnesikrer trappen bedst muligt osv. Her kan arkitekten rådgive omkring dine valg.
Alle vore specialtrapper har vores garantimærke – WOOD STEP mærket. Det er din garanti for, at trappen holder det, den lover: unikt dansk design i topkvalitet. Mærket er også garanti for, at trappen bevarer sin værdi gennem generationer.
Vi sørger altid for, at du får mest muligt trappe for dine penge. Vi sammenholder dine idéer, krav til funktionalitet, byggestil, økonomi og ønsker om materialer – og fusionerer det hele i en trappe, der tilgodeser både drømme og budget.
Du er i trygge hænder. Vi har 30 års erfaring med rådgivning, produktion og montage af trapper – og er Danmarks førende trappespecialister. Vi har erfaring med at løse alle typer projekter – store som små. Vi sørger med andre ord for, at dit byggeprojekt kommer sikkert i mål.
Det er et håndværk at producere en trappe i træ – et levende håndværk, som vi sætter en stor ære i at værne om. Et af vore kendemærker er specialtrapper produceret efter gamle traditionsrige principper, hvor der er kælet for selv den mindste detalje.
Med showroom i Glostrup og Havndal nord for Randers, og trappeARKITEKTER på fyn er vi altid lige i nærheden af dig. Det er vores erfaring, at det har stor værdi at kunne se og røre ved kvaliteten inden bestilling af trappen. I udstillingerne står vores trappearkitekter klar til at hjælpe dig med de sidste vigtige valg.
Det kræver en specialist at montere en specialtrappe. Hos WOOD STEP uddanner vi vores egne montører, for at vi kan levere et produkt, der lever op til vores kvalitetskrav fra A-Z. Når trappen monteres af os, gennemgår vores montører trappen sammen med dig for at sikre, at du er helt tilfreds, inden vi kører videre til næste opgave.
Vores nye hus var bogstaveligt talt en rå firkantet betonkasse, da trappeArkitekten® kom her for at måle op første gang. Vi havde svært ved at forestille os, hvordan den færdige trappe skulle se ud, men han kunne med det samme se for sig, hvad der ville passe ind i miljøet. Vi drøftede materialer, men design overlod vi til konsulenten.
Berit og Morten
Vi har selv designet udtrykket i trappen (ligesom vi selv har tegnet resten af huset), og specielt svinget, letheden og trappestarten fungerer godt. Den asymmetriske trappestart gør, at det ser ud som om, at trappen vokser ud af rummet og ikke er placeret bagefter, endvidere er det let at komme op af trappen fra flere vinkler.
Marianne og Lars