Charlotte & Lasse, oktober

Klassisk trappe

”Vi har fået en trappe, der lever fuldstændigt op til vores forventning. Den er præcis som vi havde håbet på, og vi er rigtigt glade for den. Den passer godt ind i vores klassiske hus og giver en god harmoni til huset og vores entre/hall.

Trappen er en af de større investeringer i vores husbyggeri, så vi har brugt tid på at gennemtænke alle detaljer. Vi har kigget på mange trappemodeller. Byggestilen i vores nye hus er klassisk i sit udtryk – det samme skulle trappen være. Ingen glas og skarpe kanter, vi ville hellere have en trappe med bløde kurver og udskæringer.

Det kan være lidt abstrakt at skulle beslutte sig til alle detaljer på sådan en trappe, ud fra et billede eller et lille udsnit. Derfor var det en stor hjælp at kunne besøge et HusCompagniets udstillingshuse, hvor der var monteret en trappe fra WOOD STEP, der minder meget om den model, vi endte med at vælge. Herefter var det meget nemmere at få de sidste detaljer på plads ude i WOOD STEP’s udstilling. Inden vi traf en endelig beslutning fik vi en 3D tegning der viste, hvordan den færdige trappe ville tage sig ud i vores hus.”

– Charlotte & Lasse

 

Fakta om trappen

Charlotte og Lasse har bygget hus sammen med HusCompagniet som WOOD STEP har samarbejdet med i mange år. Trappen udgør en mindre del af husets grundplan, men det er vigtigt, at der tidligt i byggeforløbet sættes den nødvendige plads af til trappen – ellers risikerer man, at der ikke er plads til den trappe, kunden drømmer om. Vi har haft en god indledende sparring med HusCompagniet omkring trappens placering og nødvendige omfang.

Med de store linjer og en trappemodel på plads, har Charlotte og Lasse været på besøg i vores showroom til lørdagsåbent. Her går vi i dybden med de mange små detaljer, der er med til at give trappen et personligt præg. Det kan være ret svært at bedømme om drejede eller rillede balustre er det rigtige valg. I udstillingen har vi prøver og udsnit af både balustre, gelændere, trin og vanger, så man kan få tingene i hænderne. Der er god tid til at få vendt for og i mod på de mange valgmuligheder.

Et af Charlotte og Lasses særlige ønsker har været at bygge et depot under trappen. For at få depotet til at se ud som en integreret del af trappen har vi ladet trappens start og buen på vangen stå ned på gulvet.

 

Trappespecifikationer:

  • ¼-svingstrappe
  • Trappestart:
    • 90 grader krumning m/snegl og klodstrin
  • På 1.sal:
    • Overgang mellem trappe og vandret balkongelænder lavet som en gering, så håndlisten er sammenhængende
  • Håndliste er sortmalet
  • Trin i eg klasse 1, lakeret med en lys special lak
  • Øvrige dele hvidmalet
  •  Gelændertype:
    • Balustre: RS19
    • Håndliste: HL3
  • Riller i start og slutstolpe
  • Mount-in, skjult trinmontage, så der ikke er synlige propper på udvendig side af vange

 

Charlotte & Lasse, oktober